Tuesday, 3 July 2012

To første spærfag hævet - og et skybrud!

Hele taget skal hæves for at give plads til trinlydsisolering, nyt gulv, isolering af tag og i sidste ende en ordentlig loftshøjde i lejligheden. Det kan næppe sådan rigtig ses, slet ikke på billeder. Men de to første spærfag - ud af ialt 18 - er nu blevet hævet 65 cm. Det er en helt speciel øvelse, og den fortsætter med de øvrige spær som over de kommende dage og uger vil blive hævet skridt for skridt. De to fag blev hævet torsdag og fredag varslede DMI skybrud.... Det gav nerver med nerver på, men håndværkernes gode afdækning holdt tæt, og intet vand slap ind.


No comments:

Post a Comment